Apollo tilføjer tre nye resorts og en ugentlig afgang til Vietnam

0

Når regnsæsonen er slut i Vietnam og lyset tager over, satser Apollo stærkt på at sende danske gæster til det asiatiske land. Interessen for vinterrejser til Vietnam er støt stigende, melder rejsearrangøren.

Med tre nye resorts på listen og en ugentlig afgang til Vietnam satser Apollo på, at danskerne vil nyde sol og vietnamesisk mad.

Apollo flyver fra Københavns Lufthavn med Qatar Airways hver onsdag fra oktober til midt april 2020.

Forude venter destinationerne Ho Chi Minh City, Phu Quoc eller kystbyen Phan Thiet, der er sæsonens charterdestinationer, samt Hanoi eller Hoi An, der giver mulighed for at opleve landet på egen hånd.

Vinterprogrammet byder på tre helt nye hoteller – Det 4-stjernede Pandanus Resort og storbyhotellerne Hotel Avanti og Asian Ruby Select, der begge ligger i gåafstand til alt, hvad man vil opleve i Ho Chi Minh Citys storbyliv.

– Der er mulighed for at kombinere byliv, shopping og et meget eksotisk strandliv på østkysten mod Stillehavet med en helt fantastisk gæstfri kultur samt, ikke mindst, historie og utroligt smukke naturoplevelser både inde i landet og ved kysten. Det er alt sammen noget, som vi ser flere og flere af vores rejsende sætte højt, når de rejser ud i verden, fortæller Glenn Bisgaard, der er kommunikationschef for Apollo.

Det første fly til Vietnam med Apollo letter fra Københavns Lufthavn 30. oktober 2019.

Share.

About Author

Comments are closed.