Turister brugte kvart milliard under håndbold-VM

0

VM i håndbold, der i januar blev afholdt i Danmark, endte med at være en stor gevinst. Turister brugte for over en kvart milliard kroner i januar.

175.000 VM-tilskuere brugte 276 millioner kroner i København og Herning under slutrunden i herrehåndbold i januar. Det skriver Ritzau.

En måling fra Epinion, Visit Denmark for Sport Event Denmark og Dansk Håndbold Forbund er kommet frem til at vi i Danmark omsatte for 276 millioner kroner i København og Herning. Udenlandske håndboldfans udgør 151 millioner kroner af omsætningen.

I København brugte håndboldfans 78 millioner kroner i løbet af turneringen.

– VM i herrehåndbold 2019 var på alle måder en helt uovertruffen sportslig begivenhed. Københavnerne og de mange tilrejsende fans fik forrygende oplevelser og sportsminder.

– At det tilmed var en stor økonomisk gevinst, kommer oveni. I København ser vi frem til at være vært for mange flere store sportsbegivenheder de kommende år, siger overborgmester i København Frank Jensen (S), til Ritzau.

I Herning var turismeomsætningen på 198 millioner kroner.

– Den lokale stolthed, som sådan en begivenhed også giver, kan man ikke sætte en pris på, siger Lars Krarup, borgmester i Herning Kommune, til Ritzau.

Share.

About Author

Comments are closed.