Tillader ikke-gifte turister at sove sammen

0

Saudi-Arabien ændrer meget for at øge turismen i landet. Senest udstedte de et e-visum til 49 lande, og nu behøver to udenlandske turister af modsat køn ikke længere at være gift for at sove på samme hotelværelse.

Saudi-Arabien ændrer landets lov og vil nu tillade udenlandske turister af modsat køn at sove på samme hotelværelse, selvom de ikke er gift.

Det bekræfter landets kommission for turisme og nationalarv på Twitter, ifølge CNBC. Turister fra udlandet kan nu checke ind på hotellerne kun ved brug af pas og skal dermed ikke længere bevise, at de er beslægtede eller gift for at dele hotelværelse.

Grunden til lovændringen er, at Saudi-Arabien vil øge indtægterne fra turismen til 10 procent af landets BNP inden 2030 fra dagens andel på 2 procent.

Ændringen gælder kun udenlandske turister. Saudiarabere, der vil tjekke ind på et hotelværelse, må fortsat fremlægge bevis for legitimt forhold til personen, de vil overnatte sammen med.

Sidste måned åbnede Saudi-Arabien op for at udstede elektronisk visum til indbyggere i 49 lande, heriblandt Danmark.

Share.

About Author

Comments are closed.