Færøerne lukker igen for turister

0

Igen i 2020 lukker Færøerne for turister for at vedligeholde naturen.

I en weekend i april 2020 vil det ikke være muligt for turister at rejse til Færøerne, da der vil være lukket for turister. Det fremgår af turistorganisationen Visit Faroe Islands’ hjemmeside ifølge Ritzau.

Det skyldes, at Færøerne har oplevet en stor stigning i antallet af turister de seneste år. I 2013 havde øgruppen 68.000 turister, og i 2018 havde den 110.000 turister, som er mere end en fordobling af antallet af mennesker, der bor på Færøerne (51.000).

I april i år lukkede Færøerne også for turister for første gang på grund af vedligeholdelse, hvor 100 frivillige blev inviteret til at bruge kræfter på at genoprette de skader, som turisterne forvolder. Samme projekt er også blevet videreført til 2020, hvor 100 frivillige får adgang til øerne fra 16. til 17. april med gratis kost og logi.

– Vi oplever ikke “overtourism” (overturisme, red.). Men vi vil gerne være proaktive – også i forhold til at bevare vores natur sådan som den altid har været.

– På den måde kan folk også i fremtiden opleve den her fine og følsomme natur, som vi har, fortæller Guðrið Højgaard, der er direktør for turistorganisationen Visit Faroe Islands.

Ifølge Ritzau vil det være 14 ud af 18 af øerne, der vil være lukket i den pågældende weekend.

Share.

About Author

Comments are closed.