TUI klimakompenser for nordiske kunder

0

Rejsearrangøren TUI har annonceret, at de klimakompenserer for alle deres kunder i Norden.

Fra 1. maj vil alle danskere, der rejser med TUI’s ejet flyselskab, og dem som bor på TUI’s hoteller, blive klimakompenseret af rejsebureauet.

Det er en del TUI’s planer om at blive klimaneutrale, fortæller Alexander Huber, Direktør for TUI i Norden:

– Min vision er, at vi skal være klimaneutrale i 2030, siger Alexander Huber.

Klimakompensationen kommer til at gælde alle nordiske kunder og kommer efter sigende ikke til at give nogen omkostninger for kunderne.

Det betyder, at TUI vil kompensere for mængden af udslip, som deres rejser udleder, ved at investere i klimavenlige løsninger:

– Det her er en stor investering, vi gør, for at sikre at vores kunder kan føle, at de kan fortsætte med at rejse. Samme mængde kuldioxid som flyet og hotellet slipper ud, sørger vi for at reducere et andet sted, hvor det er lettere at reducere udslippet. Vores kunder vil rejse mere bæredygtigt og vi har allerede gjort meget for at mindske udslippet. Dette er et yderligere skridt i den retning, siger Alexander Huber, Direktør for TUI i Norden.

Som investeringsprojekt har TUI valgt South Pole1, som generer energi fra sol, vand, vind og biogas i Indien, Thailand og Vietnam.

TUI Nordic udgør 22 procent af det nordiske rejsemarked. De består af Danmark, Sverige, Norge og Finland, samt Nazar og flyselskabet TUI fly Nordic.

Share.

About Author

Comments are closed.