Thomas Cook-butikker blev købt for 50 millioner kroner

0

Thomas Cooks tidligere konkurrent Hays Travel købte for nyligt alle Thomas Cooks butikker, efter Thomas Cooks gik konkurs. Nu er prisen for butikkerne blevet offentliggjort.

Hays Travel købte licensen til alle Thomas Cooks 555 butikker for 6 millioner pund. Det svarer til godt 52 millioner kroner.

Det blev bekræftet under en undersøgelse af Thomas Cooks konkurs af Komitéen for Erhverv, Energi og Industri. Det skriver britiske travelmole.com.

– Det var den bedste aftale på bordet, fortæller Dean Beale, CEO hos Insolvency Service til komitéen.

Hays Travel planlægger at genåbne alle butikker og kan dermed redde op til 2.500 jobs.

Thomas Cook gik konkurs i september og fritstillede 22.000 jobs verden over. Konkursen fra Thomas Cook skyldes, at der har været ændrede rejsemønstre, som har ramt rejseselskabet hårdt. Derudover har usikkerheden omkring brexit betydet færre kunder.

Også danske Spies, som er ejet af Thomas Cook, er sat til salg men endnu ikke blevet opkøbt.

Share.

About Author

Comments are closed.