Tilfredsstillende tilbagegang for Skotte Business Travel

0

Rejsebureauet Skotte Business Travel har annonceret deres årsregnskab for 2018, som viser et overskud på ca. 1 mio. kr. Også Lord Travel & Tours har fremvist deres årsregnskab, som viser underskud.

Skotte Business Travel ender med et årsresultat efter skat på ca. 1 mio. kr. Det er et fald i forhold til resultatet i 2017 på 1,4 mio. kr.

De har også oplevet et lille fald i bruttoresultatet, der er gået fra 4,1 mio. kr. i 2017 til 3,8 mio. kr. Egenkapitalen er gået fra 4,1 mio. kr. til 2,2 mio. kr. Faldet skyldes blandt andet, at selskabet har betalt udbytte for 2 mio. kr.

Til trods for tilbagegangen, skriver Skotte Business Travel i regnskabet:

– Årets resultat anses for tilfredsstillende

Lord Travel & Tours forventer underskud til 2020
Lord Travel & Tours tjener på at sælge flybilletter og pakkerejser. De har nogenlunde kunnet holde salget i år. Med kun et lille fald på ca. 15.000 kr. ender rejsebureauet med en bruttofortjeneste på 469.000 kr. for 2018.

Årsresultatet forbliver i minus for rejsebureauet. Resultatet er faldet fra et underskud på 1.500 kr. i 2017 til et underskud på 69.000 kr. i 2018.

Lord Travel & Tours skriver, at der ”i 2018 har været fokus på en ny kommunikationsstrategi og digital transformation, samt fortsat revision og opdatering af produktporteføljen.”

De har i perioder indstillet deres markedsføring. Det har resulteret i mindre omkostninger for rejsebureauet, men også et fald i omsætningen og dermed underskuddet.

De konstaterer, at de ville have et lille overskud, hvis ikke dollaren blev styrket og den thailandske bath blev svækket i løbet af året.

De har et mindre fald i egenkapitalen, der ender på 1,73 mio. kr. Lord Travel & Tours forventer først vækst i 2020.

Share.

About Author

Comments are closed.