Flere unge søger mod rejsebureauer

0

Når unge er færdige med gymnasiet og rejser rundt i verden, er der flere, som søger mod rejsebureauerne. Det fortæller Danmarks Rejsebureau Forening.

Flere unge rejsende i Danmark søger mod rejsebureauer til at stå for planlægning og ansvaret for ferierne, når de er færdige med gymnasiet og skal ud og rejse. Sådan lyder det fra Danmarks Rejsebureau Forening ifølge en pressemeddelelse:

– Når man skal være af sted længere tid med flere destinationer, så stiger kompleksiteten også. Derfor er det en rigtig god idé, at søge rådgivning hos en professionel udbyder, som ved, hvad det kræver, når unge for eksempel vil kloden rundt efter gymnasiet, siger Lars Thykier, adm. direktør i Danmarks Rejsebureau Forening.

Ifølge direktøren er de unge ude efter skræddersyede rejser, der kan matche deres interesser og behov.

Han fortæller, at han også ser den stigende interesse blandt de unge til rejseforedrag fra rejsebureauerne:

– Der har været en stor udvikling i de unges rejsevaner de senere år. De møder talstærkt op til rejseforedrag ude på bureauerne, og planlægningsmøder ansigt til ansigt med en rejsekonsulent er en helt naturlig del af rejseforberedelsen. De unge efterspørger den personlige kontakt, og de vil have en service og en kvalitet, der ikke automatisk følger med, når man booker det hele selv, siger Lars Thykier, og fortsætter:

– Det er ikke småpenge, de unge lægger i en dannelsesrejse til Asien eller Sydamerika, og uden et rejsebureau bag sig kan man hurtigt risikere at komme på dybt vand, hvis uheldet skulle være ude, siger Danmarks Rejsebureau Forenings adm. direktør.

Danmarks Rejsebureau Forening er en brancheforening for danske rejsebureauer, der arbejder for at skabe attraktive vilkår for rejsebureauerne i Danmark.

Share.

About Author

Comments are closed.