BCD Travel starter nyt global joint venture

0

BCD Travel har lanceret et nyt globalt joint venture med marinevirksomheden Bernhard Schulte Shipmanagement (BSM).

Et nyt joint venture skal tilbyde globale tilbud til virksomheder med erhvervsrejser inden for energi- og marinesektoren. Det fortæller Yiannis Sykas, Director of Strategy and Product Development i BSM:

– Vores nye joint venture kombinerer BSM’s specialiserede teknologi og dybe indsigt i kundernes behov inden for marine med BCD’s globale kendskab og store ekspertise inden for erhvervsrejser, hvilket giver markedet et unikt sæt af kompetencer, siger Yiannis Sykas.

Ifølge en pressemeddelelse skal kombinationen af de to virksomheder skabe værdi for kunderne.

– Netop for et land som Danmark med en lang tradition inden for energi- og marinesektoren og med en række store energi- og marinevirksomheder i landet, er det nye joint venture uhyre relevant, siger Thorsten Kirkegaard Winther, der er nyansat Vice President for Business Development Marine i BCD Travel.

Det omfatter blandt andet besætningsstyrings-apps og digitale løsninger til marinesektoren udviklet gennem BSM, som skal gøre det lettere og mere effektivt at styre de søfarendes rejse- og logistikbehov.

– Det giver begge virksomheder mulighed for at udnytte de bedste teknologi- og serviceydelser, der er tilgængelige i de respektive sektorer – alt på det optimale serviceniveau og til konkurrencedygtige priser, siger Stewart Harvey, BCD Travel President i EMEA.

Det indeholder for eksempel teknologi som BCD TripSource traveller Platform, der giver overblik over rejsen med henblik på rejseplanlægning, meddelelser til rejsende, sikkerhedsoplysninger og hotelbookingsfunktioner, der holder rejsen organiseret.

Share.

About Author

Comments are closed.