Nu går startskuddet til Stena Lines nye rute

0

Billetsalget til Stena Lines nye rute mellem Grenaa-Aarhus og Halmstad er nu i gang. Dermed går startskuddet for ruten, der forbinder Kattegatregionen og de tre byer.

Den 31. oktober åbnede Stena Lines nye færgerute mellem Grenaa-Aarhus, og Halmstad og nu kan gæster sikre sig billetter til de allerførste sejlture på tværs af Kattegat.

– Nu kan vores gæster begynde at købe billetter til den nye rute, og det er med til at markere, at ruten snart bliver en realitet. Vi ser frem til at skabe uforglemmelige rejseoplevelser i mange år fremover, siger Stena Lines linjechef Tony Michaelsen.

Stena Nautica-færgen, som vil besejle ruten, vil få en makeover inden åbningen af ruten, herunder en renovering af restauranter og barer om bord for at gøre underholdningen og servicen endnu bedre. Også de firbenede gæster får en opgradering med et nyt hundehjørne, hvilket har vist sig at være populært på flere af Stena Lines andre færger.

Åbningen af ruten vil blive markeret med en stor åbningsweekend fra den 1.-2. februar både i Grenaa og Halmstad. Forberedelserne til flytningen af ruten fra Varberg til Halmstad er i fuld gang, og inden starten i februar vil en nybygget terminal i Halmstad med flere bæredygtige løsninger som solceller og grøn elektricitet være klar til at modtage Stena Lines færge.

– Den nye færgerute åbner store muligheder for at udvikle turistsektoren og turismen på både dansk og svensk side, men også for udveksling inden for erhverv, sport og kultur. Det er glædeligt at se, hvor begejstrede kommunerne på begge sider er – det så vi ikke mindst gennem den Kattegatalliance, der blev underskrevet i oktober, siger Tony Michaelsen.

Share.

About Author

Comments are closed.