Molslinjen får bod for utilfredse kunder

0

Passagererne til og fra Bornholm har oplevet utilfredshed med visse dele af Molslinjens færgebetjening af øen. Som konsekvens heraf skal selskabet nu betale en bod til Transport- og Boligministeriet.

En ny kundetilfredshedsmåling for Molslinjens betjening af Bornholm betyder, at selskabet skal betale en bod på grund af kundernes utilfredse vurderinger om færgen.

– Vi skal have fokus på passagerernes rejseoplevelse. Det er vigtigt, at kunderne er tilfredse med sejladsen på Bornholm, og derfor mener jeg også, at vi skal handle kontant, når vi i den seneste måling kan konstatere, at passagererne er utilfredse med visse dele af færgebetjeningen, siger transportminister, Benny Engelbrecht, i en pressemeddelelse fra Transport- og Boligministeriet.

Boden er på 101.291 kroner som følge af passagerernes vurderinger fra kundetilfredshedsmålingen. Kunderne er særligt utilfredse med udvalget af varer i kiosk, cafeteria og restaurant på færgen.

Ifølge Ritzau er det tredje gang, at rederiet får en bod, efter Molslinjen begyndte at sejle til Bornholm for et år siden. De andre to gange opkrævede Transportministeriet en bod på henholdsvis 200.000 kroner og 1,3 millioner kroner.

Kundetilfredshedsmålingerne bliver målt hvert halve år.

Share.

About Author

Comments are closed.