Skildpaddernes ø vender tilbage til Aalborg

0

Efter et års pause vender skildpaddernes ø, Zakynthos, tilbage til Aalborg Lufthavn i sommeren 2020.

Med direkte afrejse fra Aalborg Lufthavn en gang om ugen med rejsebureauet SunCharter, får kunderne igen muligheden for at rejse fra den nordjyske lufthavn til den græske ferieø Zakynthos.

Zakynthos var en af de mest populære græske rejsemål fra Aalborg Lufthavn i sommerferien i næsten et årti, og efter et års pause er rejsemålet nu tilbage.

– Det er en græsk ferieø, der byder på fantastiske ferieoplevelser på tværs af generationer, hvorfor vi år efter år har sendt mange familier afsted fra Aalborg. Det er derfor glædeligt, at vi fra sommeren 2020 har Zakynthos tilbage, siger lufthavnsdirektør Søren Svendsen.

Zakynthos er kendt som skildpaddernes ø, da øen er et af de største ynglesteder for den truede havskildpadde Caretta Caretta.

SunCharter flyver med Atlantic Airways fra Aalborg Lufthavn til Zakynthos hver tirsdag fra juni til september 2020.

– Vi er rigtig glade for at kunne præsentere Zakynthos som nyhed for vores nordjyske gæster, som løbende har udtrykt ønske om at få den græske ferieø blandt vores rejsemål. Det er nu lykkes, og med et alsidigt hotelprogram der både rummer hyggelige lejlighedspensioner og moderne All Inclusive hoteller, er der noget for enhver smag, udtaler Henrik G. Jensen, COO for SunCharter.

Share.

About Author

Comments are closed.