SAS-vikar kommer på arbejde igen efter konflikt om fagforening

0

En bagagevikar fra SAS blev sendt hjem, fordi han ikke havde samme fagforening som hans kolleger. Nu kommer vikaren tilbage på arbejde igen.

Bagagevikaren, der endte i en konflikt mellem medarbejderne i SAS Ground Handling, kommer nu tilbage på arbejde. Det fortæller Karin Nyman, der er kommunikationsdirektør hos SAS.

Det skriver Ritzau.

– Vi vil gøre klart, at den pågældende medarbejder kommer på arbejde igen, da vi ikke vil acceptere disse ulovlige arbejdsnedlæggelser.

– Vi kan konstatere, at de ulovligt nedlægger arbejdet, når medarbejderen møder ind. Det er et angreb på den danske model, siger hun.

Vikaren blev sendt hjem efter en konflikt mellem medarbejdere og de øvrige kolleger, hvor han blev truet med at melde sig ind i fagforeningen 3F, fordi alle de andre medarbejdere havde 3F som fagforening. Vikaren nægtede det, da han allerede var medlem af en anden fagforening og påpegede, at han har foreningsfrihed.

– Vi står fuldstændig bag vores medarbejderes ret til frit at vælge fagforening. Det vil vi altid stå fast på, og derfor kommer medarbejderen på arbejde igen, siger Karin Nyman.

Ifølge Ritzau påvirkede arbejdsnedlæggelserne torsdag og fredag i sidste uge 56 fly og 6000 passagerer.

Share.

About Author

Comments are closed.