Hongkong Lufthavn lukker for anden dag

0

Efter store protester i Hongkong lufthavn endte lufthavnen mandag med at aflyse alle flyafgange. Lufthavnen nåede at genåbne i en kort periode, men er nu lukket for flyvninger for anden dag i træk.

Opdateret klokken 17:00.

Tidlig tirsdag morgen lokal tid genåbnede Hongkong lufthavn for flyvninger. Det betød, at fly igen lettede og landede i lufthavnen. Men nu aflyser den travle lufthavn alle sine flyafgange resten af tirsdagen, efter tusindvis af demonstranter bruger bagagevogne til at blokere adgangen til check-in skrankerne.

Det skriver Ritzau.

Det sker efter, at lufthavnen mandag aflyste alle fly, der skulle lande og lette i lufthavnen. Demonstranterne protesterer nu i lufthavnen femte dag i træk. I går var der set omkring 5.000 demonstranter i terminalen, og tallet skulle være vokset yderligere i dag.

Lufthavnen har efter sigende meldt, at den stadig tager imod fly, der lander i løbet af aftenen, men flere landinger er alligevel blevet aflyst.

Demonstranterne protesterer mod et lovforslag, der gør det muligt at udlevere borgere til retsforfølgelse i Kina. Forslaget er nu lagt på is, men demonstrationerne fortsætter, da de kræver, at Hongkongs siddende regeringsleder, Carrie Lam, træder tilbage.

Share.

About Author

Comments are closed.