Radisson åbner hotel i Porsche-bygning

0

Radisson Hotel Group har annonceret, at hotelkæden køber Porsche Design Tower Stuttgart i Tyskland for at lave det om til et Radisson Blu hotel.

Radisson Hotel Group har indgået en aftale med ejendomsfirmaet Bülow AG. Det betyder, at Porsche Design Tower Stuttgart bliver til et Radisson Blu-hotel.

– Det her projekt repræsenterer alt, hvad Radisson Blu forbindes med, og cementerer yderligere vores position som det største øvre klasse brand i Europa, siger Elie Younes, Executive Vice President & Chief Development Officer, Radisson Hotel Group.

Porsche Design Tower Stuttgart har 168 rum og har op til 23 etager. Hotellet vil have 10 møde- og eventlokaler samt bar og restaurant på 10. etage med udsigt over Tysklands sjette største by. 

– Vi har store forventninger til det her spændende og unikke projekt i Stuttgart. Radisson Hotel Group deler de samme værdier, når det kommer til høj kvalitet, ydelse og funktionelt design, fortæller Jan Becker, administrerende direktør for Porsche Design Group.

Det vides endnu ikke, hvornår det nye Radisson-hotel kommer til at stå klar.

Share.

About Author

Comments are closed.