Annons:

Dansk hotelkæde er en af verdens mest demokratiske arbejdspladser

Hotelkæden Absalon Hotel Group har fået certificeringen ”Freedom-Centered Workplace”.

Absalon Hotel Group bliver den eneste danske virksomhed til at komme på listen ”WorldBlu List of Most Freedom-Centered Workplaces”. Derudover er de den eneste virksomhed inde for hotel- og restaurationsbranchen.

Certificeringen vækker stor begejstring hos hotelkæden:

– Vi er så stolte af, at en lille familiejet hotelkæde gør sig bemærket. Certificeringen er med til at afmontere myten om, at det er dårligt at arbejde på hotel, siger Karen Nedergaard, Adm. Direktør, Absalon Hotel Group.

WorldBlu, der står for certificeringen, er glade for endelig at præsentere et hotel på listen:

– Vi er glade for, at Absalon Hotel Group har vundet den prestigefyldte WorldBlu Freedom-Centered Culture-pris – de første til at gøre det i hotel- og restaurationsbranchen. De former fremtidens arbejdskultur med deres frihedscentrerede snarere end frygtbaserede kultur, og det har stor indflydelse på deres medarbejdere, kunder og samfund, siger Traci Fenton, CEO, WorldBlu.

Ifølge hotelkædens driftsdirektør, Karina Living, er deres arbejdskultur det, der skaber værdi for hotellerne:

– Vi vil fortsætte med at arbejde med kultur som en strategi, der anerkender social kapital som en af ​​vores aller vigtigste konkurrencefordele, siger Driftsdirektør Karina Living.

Absalon Hotel Group har tre hoteller placeret på Vesterbro i hjertet af København; Absalon Hotel, Andersen Hotel og Annex Copenhagen.

Kommentarer är stängda.

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.