Annons:

SAS opjusterer på rute til Færøerne

Over vinteren udvider SAS kapaciteten på ruten til Færøerne med cirka 41%.

Fra 27. oktober vil SAS flyve seks gange om ugen mellem Danmark og Færøerne. Det svarer til en kapacitetsøgning over vinteren på cirka 41% sammenlignet med forrige vinter.

I højsæsonen over sommeren er der fortsat ni ugentlige flyvninger på ruten, og samlet tilbyder SAS nu årligt over 125.000 sæder mellem Vágar Lufthavn og Københavns Lufthavn.

– Vi oplever en stor opbakning og interesse for til Færøerne, og derfor øger vi igen vores tilbud på ruten. Færøerne er en unik, attraktiv destination, som turister fra hele verden ønsker at opleve, og det får flere nu muligheder for, ligesom at befolkningen på Færøerne også kan bruge vores omfattende rutenetværk til at komme videre ud i Europa og resten af verden.

– Afgangstiderne til og fra Færøerne er desuden tilpasset gode flyforbindelse videre ud af København, siger Johan Laurberg Lund Kofoed, Network Manager, SAS. 

Han fortæller, at SAS siden marts har benyttet RNP-landingssystem (Required Navigation Performance) på flyvninger til Færøerne, og det har medvirket til mere stabil drift og bedre regularitet:

– Færøerne kan være et vanskeligt sted at flyve til, men udstyr som RNP, der gør det lettere at lette og lande i vejrforhold som eksempelvis tæt tåge, har vi et rigtigt stærkt produkt på ruten og samme mulighed som vores konkurrenter. Over sommerhalvåret har vi allerede haft 11 tilfælde, hvor RNP var afgørende for, at vi kunne lande, siger Johan Laurberg Lund Kofoed.

SAS flyver på ruten med Airbus A320neo. Hvert år rejser omkring 110.000 turister til Færøerne. De seneste år er antallet steget med cirka 10 procent

Kommentarer är stängda.

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.