Norwegian øger fokus i USA

0

Norwegian annoncerer øget fokus på en række ruter mellem Europa og USA. I Skandinavien vil der være flere afgange fra Oslo.

Øget efterspørgsel gør, at Norwegian udvider frekvensen på en række ruter mellem Europa og USA, herunder fra Oslo til San Francisco og fra Oslo til Miami.

Norwegian øger også antallet af afgange fra London, Barcelona, Madrid, Oslo og Paris til San Francisco, Austin, Denver, Tampa, Los Angeles, Boston og New York. Fra Oslo stiger antallet af afgange fra to til tre ugentlige til San Francisco og Fort Lauderdale.

– Vores transatlantiske direkteruter er blevet meget godt modtaget af rejsende på begge sider af Atlanterhavet, og vi øger nu antallet af afgange på ruter med særlig god efterspørgsel, siger Norwegians kommercielle direktør, Matthew Wood.

– De nye afgange vil bidrage til øget fleksibilitet for vores passagerer, både for dem, der rejser for arbejde og for dem, der rejser i fritiden.

Norwegians igangværende optimering af ruteprogrammet vil også bidrage til at reducere virksomhedens omkostninger.

Share.

About Author

Comments are closed.