Annons:

Norwegian: Hård vinter i vente

Norwegian kommer til at reducere kapaciteten og nedlægge ruter i løbet af de kommende måneder.

Det bekræftede flykoncernens finansdirektør, Geir Karlsen, på et pressemøde i London tirsdag.
Det drejer sig om bestemte ruter, der ikke præsterer ”tilstrækkeligt godt”. Selskabet er desuden ekstra fokuseret på indeværende 4. kvartal samt 1. kvartal af 2019, der traditionelt er hårde i flybranchen.

Finansdirektøren understregede videre på pressemødet, at Norwegian ”vil forsøge at hedge yderligere” , det vil slige fastlåse brændstofpriserne, for sommeren 2019.

I forrige uge kom det frem, at Norwegian fører ”konkrete samtaler” med en ikke navngivet partner om at etablere et fælles ”risiko-selskab” for son flyflåde. Ifølge Bloomberg News skulle en sådan samarbejdsaftale indebære et kapitaltilskud på otte mia. norske kr. og dermed hjælpe Norwegian ud af den nuværende situation, hvor de høje brændstofpriser gør vinterudsigterne ekstra mørke.

Ifølge Geir Karlsen er det ikke Norwegian, der i givet fald bliver majoritetsaktionær i et sådant risikoselskab, hvis drøftelserne ender positivt.

Kommentarer är stängda.

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.