Norwegian er størst på fly mellem Spanien og Norden

0

Med en markedsandel på 43 procent er Norwegian det flyselskab, der flyver flest passagerer mellem Spanien og alle de nordiske lande.

I løbet af sidste år har Norwegian fløjet 5,35 millioner passagerer mellem Norden og Spanien. Norwegian er nu det flyselskab, der transporterer flest rejsende mellem de nordiske lande og Spanien. Det skandinaviske flyselskab har en markedsandel på 43 procent. Det viser officielle tal fra den spanske lufthavnsoperatør AENA, ifølge en pressemeddelelse.

Der er ikke noget andet flyselskab, der har flere rejsende mellem Spanien og Danmark, Sverige, Norge, Finland og Island.

 – Norwegian begyndte at flyve til Spanien i 2003 og har løbende opbygget en stærk tilstedeværelse, som både nordiske og spanske rejsende har værdsat. I sommer tilbyder vi 65 ruter mellem Spanien og Sverige, Norge, Danmark, Finland og Island, som er mere end noget andet flyselskab, siger Helga Bollmann Leknes, Norwegians handelsdirektør.

Med 65 ruter bidrager Norwegian til øget turisme, nye job og økonomisk vækst i hele Norden og også i Spanien.

Norwegian har været det største flyselskab mellem Spanien og Danmark siden 2011.

Share.

About Author

Comments are closed.