Annons:

New Nordic by SAS får vegetarmad

Fra juni udvider konceptet New Nordic by SAS med to vegetariske menuer. Konceptet er baseret på sæsonens råvarer fra små, lokale producenter, og de to nye menuer består af gamle nordiske retter.

SAS oplever en stigende interesse for plantebaserede madkoncepter blandt rejsende og har derfor valgt at indføre to faste, vegetariske madretter til konceptet New Nordic by SAS.

– Det er fantastisk, at vi har et nært samarbejde med små producenter fra hele Skandinavien. Det bidrager til at udvikle vores kulinariske ambition med nordiske traditioner og oprindelse, siger Karl Sandlund, SAS Executive Vice President Commercial.

New Nordic by SAS blev lanceret i 2017. Formålet med konceptet er at indføre skandinavisk madkultur til flyrejserne i 10.000 meters højde.

Den ene af de to nye vegetariske menuer består af blomkål grillet i camelinaolie med en gotlandsk hvedesalat tilsat linser, sorte bønner og beder. Den anden menu består af svampe i dild- og peberrodslage sammen med en kålrabisalat.

Den anden vegetarmenu består af svampe i dild- og peberrodslage sammen med en kålrabisalat.

Flere af producenterne, som står bag råvarerne til de to nye menuer, kommer fra ’Nordisk Råvare’.

New Nordic by SAS
New Nordic by SAS-konceptet serveres årligt på 80.000 SAS-flyvninger i Europa og Skandinavien med en flyvetid på minimum 80 minutter.

Rejsende, som vil være sikre på at få vegetarisk eller vegansk mad ombord, kan forudbestille i SAS Plus og købe i SAS Go.

Kommentarer är stängda.

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.