Annons:

Frankrig indfører klimaskat på flyrejser

Fra 2020 vil Frankrig indføre en klimaskat på flyrejser. Skattepengene kommer til at blive brugt på transport i landet.

Hvis man fremover rejser med fly i Frankrig, skal man være opmærksom på at lægge ekstra penge til side. Fra 2020 bliver der indført klimaskat på flyrejser i hele landet. Det oplyser den franske transportminister, Elisabeth Borne.

– Vi har besluttet at indsætte grønne skatter på alle fly fra Frankrig, siger Elisabeth Borne tirsdag.

Det skriver Ritzau.

De nye skatter kommer efter sigende til at give Frankrig en fortjeneste, der svarer til 1,34 milliarder kroner. Pengene skal fremover bruges til at finansiere den daglige transport i landet.

Ifølge Ritzau kommer skatten til at koste omkring 11,2 kroner for en standardbillet i Frankrig og rundt i EU. Hvis man rejser på Business Class, bliver det endnu dyrere. Der vil blive pålagt en skat på 67 kroner på rejser indenfor EU. Business Class-billetter uden for EU kan koste op mod 134 kroner i flyskat.

Andrew Murphy, der er analytiker i organisationen Transport og Miljø i Bruxelles, ser Frankrigs initiativ som et positivt signal. Han mener dog ikke, at flyskatten vil ændre det store:

– Dette vil i sig selv ikke gøre meget, men det er i det mindste en anerkendelse fra den franske regerings side af, at mere er påkrævet, siger Andrew Murphy, der er analytiker i organisationen Transport og Miljø i Bruxelles.

Kommentarer är stängda.

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.