Annons:

Finnair fortsætter asiatisk ruteudvidelse

Finnair fortsætter sin udvidelse på det asiatiske marked. Flyselskabet åbner en forbindelse i 2020 til Busan i Sydkorea som det første og eneste europæiske flyselskab.

Til næste år udvider Finnair igen sin aktivitet i Asien. Denne gang med tre ugentlige afgange fra Helsinki til Sydkoreas andenstørste by, Busan.

Det skriver Finnair i en pressemeddelelse.

Det er første gang, at et europæisk flyselskab skaber forbindelse mellem Europa og Busan. Udvidelsen sker som en del af Finnairs stratetiske mål om at være det stærkeste bindeled mellem Europa og Asien.

– Vi glæder os over at være først med europæisk forbindelse til Busan, som er en helt fantastisk destination. Vi har fløjet til Soul i 11 år, og Korea er et af vores topmarkeder. Nu ser vi frem til kunne tilbyde endnu en koreansk destination og til at fortsætte udvidelsen i Asien, siger Robert Lönnblad, Finnairs General Manager Skandinavien. 

Det bliver selskabets Airbus A350-fly, der kommer til at flyve på den nye rute.

Busan har 3,5 millioner indbyggere og ligger på halvøens sydøstlige spids. Byen er kendt for sine smukke omgivelser af bjerge, floder og havet.

Fra foråret 2020 vil Finnair nu forbinde over 100 europæiske destinationer med 20 destinationer i Asien.

Kommentarer är stängda.

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.