Efter massiv kritik – SAS klipper i reklamevideo

0

Flyselskabet SAS fortsætter deres kampagnevideo, som modtog stor kritik. SAS mener, at budskabet er blevet misforstået og vil nu forsøge at klargøre det i den opdaterede version af kampagnevideoen.

Onsdag mødte SAS stor kritik for en ny reklamevideo, der sætter spørgsmålstegn ved, hvad der egentlig er skandinavisk. Videoens budskab er, at man bliver inspireret af at rejse og tage det med hjem med sig, som man godt kan lide, skriver Ritzau.

Efter kritikken besluttede SAS i starten at trække videoen tilbage, men flyselskabet har nu valgt at fortsætte med en ny, redigeret version af reklamen.

– Vi fortsætter nu den planlagte kampagne ved at publicere en kortere og klarere version, skriver SAS i en pressemeddelelse.

– Vi håber, at den fremhæver det centrale budskab, som rejser beriger os, afslutter SAS.

I den tidligere video blev der spurgt, hvad der egentlig er skandinavisk, og svaret: Ingenting. Men nu er svaret blevet klippet ud i den nye udgave. Til gengæld forklarer de stadig, at rugbrød er fra Tyrkiet, demokrati fra Grækenland, og de svenske kødboller forklares også at være fra Tyrkiet.

Den tidligere reklamevideo kan findes på Youtube, mens den opdaterede version kan ses på SAS’ Facebook-side.

Share.

About Author

Comments are closed.