Boeing uden nogen ordrer i januar

0

For første gang siden 1962 havde flyproducenten Boeing ikke en eneste ordre i januar måned.

Boeings bestseller-fly er stadig under flyveforbud, og det har haft store konsekvenser for ordrebogen hos flyproducenten.

Efter flyveforbuddet af 737 MAX-flymodellen har Boeing ikke modtaget nogen ordrer i januar måned. Til sammenligning havde Boeing 45 ordrer i januar 2019, skriver Reuters.

Imens nyder konkurrenten fra Airbus godt af Boeings fald. I sidste uge offentliggjorde Airbus, at de slog rekord i antallet af ordrer i januar måned med i alt 274 ordrer efter aflysninger. Det er det højeste antal i Airbus’ mere end 15-årige historie.

Boeing havde virksomhedens værste år i historien i 2019, hvis man kigger på antallet af ordrer. Også Boeings administrerende direktør Dennis Muilenburg blev fyret i december.

Share.

About Author

Comments are closed.