Annons:

Airbus passerer milepæl for førerløse fly

Passagerfly, der letter, flyver og lander helt uden piloters medvirken, er testet med succes af den europæiske flyproducent.

Airbus-fabrikkerne har offentliggjort resultatet af den foreløbigt sidste af i alt otte testflyvninger med passagerfly, der har gennemført både take-off og landing helt uden piloternes deltagelse. Og ifølge producenten passerede flyet ”som forventet” gennem testene, der ifølge Airbus selv udgør en milepæl indenfor udviklingen af førerløse fly.

Tanken om førerløse fly har ellers mødt stigende modstand efter de to fatale ulykker med flytypen Boeing 737 MAX, fordi det netop var flytypens automatiserede styresystem, der var den primære årsag til ulykkerne.

Airbus forklarer da også i en pressemeddelelse, at man ikke går målrettet efter at afskaffe piloter, men i stedet satser på at øge automatiseringsgraden så meget, at der på sigt kun bliver behov for én pilot i cockpittet på passagerfly.

Amerikanske luftfartsanalytikere vurderer, at den øgede automatisering af passagerfly vil kunne spare verdens flyselskaber for mindst 15 mia. dollars årligt.

Kommentarer är stängda.

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.