Sixt samler alle tjenester i en app

0

Biludlejningstjenesten Sixt har lanceret deres første app, der tilbyder digital biludlejning, delebiler og taxa-services.

Sixt bliver det første selskab i Europa til at digitalisere alle deres tjenester i en app. SIXT rent, SIXT share og SIXT ride vil blive samlet i en app for virksomhedens 20 millioner kunder. Appen kommer dermed til at dække alle SIXTs tilbud indenfor personlig transport, når det gælder biludlejning, delebiler og taxi-muligheder.

Det annoncerer en glad Søren Lithander, der er CEO for Sixt Danmark:

– Vi er enormt stolte over den nye SIXT-app, man i SIXT International har udviklet. Vi ser store fremtidsperspektiver i løsningen og alle de nye tilbud, man nu kan give SIXT-kunder.

Alle funktionerne vil dog ikke være tilgængelige i Danmark i starten, fortæller han:

– Nogle af funktionaliteterne er desværre ikke tilgængelige i Danmark endnu, men vi håber, at der ikke går alt for lang tid, før vi kan tilbyde de danske brugere den samme løsning, som man kan i Tyskland, siger Søren Lithander.

Sixt har på verdensplan 240.000 lejebiler, 1.500 partnere og over en million chauffører. De forventer at få endnu flere biludlejningskunder, efter deres digitale produktportefølje er blevet tilgængelig.

Deres tre produkter, rent, share og ride, tilbyder biludlejning, bildeling og kørselstjenester, som nu bliver slået sammen i en app.

Share.

About Author

Comments are closed.