Ny direktør i Sixt Biludlejning

0

I forbindelsen med ændringer i ledelsen tidligere på året, hvor den daværende direktør stoppede, har Sixt Danmark nu fundet den nye administrerende direktør i egne rækker.

Efter 8 år i biludlejningsselskabet bliver Philip Scott Lind ny administrerende direktør i Sixt Danmark.

Philip Scott Lind har været ansat i Sixt siden 2011, hvor han startede som Key Account Manager. Senere blev han Corporate Sales Manager efterfulgt af stillingen som Commercial Manager og nu som administrerende direktør for selskabet.

– Philip er blevet trænet godt gennem de seneste 8 år – ingen kender SIXT systemet bedre end Philip. Han har et fortrinligt forhold til vores kunder, er vellidt blandt personalet og en meget behagelig ung mand, forklarer bestyrelsesformand Henrik K. Isaksen og forsætter:

– Jobbet, som CEO i en alder af 30 år, kræver en helt speciel personlighed og indstilling, kombineret med lidt ekstra energi og intelligens, hvilket jeg mener Philip besidder. Vi har kendt ham i mange år, og når muligheden for at promovere en person fra egne rækker er tilstede, ønsker vi at gøre det.

Philip kommer til at få ansvaret for Sixt i Danmark sammen med selskabets CFO, Carsten Alberg, der kom til Sixt for snart 6 år siden.

– Opdelingen af ansvarsområder er meget bevidst, for at kunne navigere hurtigere og lettere rundt i markedet. Vi tror at en opdeling af organisationen vil give mulighed for at have mere og bedre fokus på de enkelte opgaver, der ligger i forretningen. konkluderer Henrik Isaksen.

Philip Scott Lind kommer til at tiltræde sin nye stilling den 1. juni 2019.

Share.

About Author

Comments are closed.