Viking Sky aflyser tur til Danmark

0

Efter weekendens katastrofe med krydstogtskibet Viking Sky uden for Norges kyst har krydstogtselskabet Viking Ocean Cruises nu besluttet at aflyse videre rejse til Danmark.

Den 1. april var det meningen, at krydstogtskibet Viking Sky skulle lægge til i Fredericia. Men efter weekendens katastrofe med skibet, har Viking Ocean Cruises, der opererer Viking Sky, nu meddelt, at deres næste destinationer i Skandinavien og Kielerkanalen i Tyskland er blevet aflyst.

Et skib fra Viking Ocean Cruises sendte lørdag klokken 14 mayday, efter dets motorer gik ud i et stormet vejr uden for Norge.

479 passagerer blev evakueret lørdag. De resterende 894 om bord var nødsaget til at overnatte på skibet og blev sejlet i havn søndag.

Undersøger skibet
Myndighederne i Norge undersøger nu hændelsen og håber på, at undersøgelserne viser, hvordan Viking Sky blev ramt af motorstoppet midt i den kraftige storm.

Både politiet og den norske myndighed Sjøfartsdirektoratet har bedt om at komme ombord på skibet.

– Vi har brugt weekenden på redningsarbejde og al vores energi er gået til det. Hvad vi gør nu, tager vi stilling til i løbet af dagen, sagde politidirektøren i Norge, Ingar Olav Bøen, mandag.

Læs mere om weekendens hændelse her. 

Share.

About Author

Comments are closed.