Norwegian Cruise Line dropper engangsplastikflasker

0

Krydstogtselskabet Norwegian Cruise Line har besluttet ikke længere at have engangsplastikflasker på deres cruise-skibe. Med det nye tiltag bliver næsten seks millioner plastflasker sparet hvert år.

Norwegian Cruise Line har i dag annonceret, at de fra det nye år vil udskifte alle engangsplastikflasker på hele flåden.

Det nye initiativ er drevet af selskabets program ’Sail & Sustain,’ som er deres indsats mod at minimere forurening, reducere CO2-udledning, øge fokus på bæredygtige processer og investere i ny teknologi på området.

– Vi er et selskab, der tager ansvar – for det er hjørnesten i arbejdet mod at skabe uforglemmelige oplevelser for vores gæster. Det er tvingende nødvendigt, at vi tager nogle afgørende skridt mod at bevare havene og de destinationer, vi besøger.

– Initiativet om at udrydde brugen af engangsplastikflasker på hele vores flåde er blot det seneste i en række af miljøvenlige handlinger mod at reducere vores fodaftryk på miljøet og beskytte vores naturressourcer, lyder det fra Andy Stuart, der er President og Chief Executive Officer hos Norwegian Cruise Line.

Også i 2018 besluttede Norwegian Cruise Line at udrydde brugen af engangssugerør på hele flåden, som består af 16 skibe.

Share.

About Author

Comments are closed.