Mindst seks syge på krydstogtskib i USA

0

Seks mennesker er blevet syge på et Norwegian Cruise Line-skib i Los Angeles.

Krydstogtsskibet Norwegian Joy lagde til i Los Angeles søndag, efter seks syge passagerer skulle undersøges. Ifølge CBS Los Angeles var de seks passagerer blevet syge, efter at skibet var i San Pedro. 

Daniel Curry fra Los Angeles brandvæsen siger, at de blev kaldt ud med beskeden om, at en passager var syg. Da de ankom, havde de hjulpet seks, hvoraf fire blev bragt videre til hospitalet. Det forventes dog ikke at være nogen alvorlig sygdom.

– De var i anstændig form. ingen havde øjeblikkelige behov, men de havde kvalme og skulle transporteres, sagde Curry.

Norwegian Joy har rejst et 17-dages krydstogt fra Miami gennem dele af Columbia, Guatemala og den mexicanske Riviera, før de ankom til San Pedro i Los Angeles. Der ventede hjælpen, efter at en besked om en mulig norovirus – bedre kendt som roskildesyge – kom fra skibet.

På grund af sygemeldingen blev passagererne blandt andet bedt om at vaske hænderne hver gang de forlod et rum, og de fik heller ikke lov til at forsyne sig selv med mad.

Hverken virksomheden eller brandvæsenet vil bekræfte, at det er et norovirus udbrud, men i en meddelelse fra Norwegian Cruise Line anerkender virksomheden, at nogle af passagererne på Norwegian Joy fik maverelateret sygdom, mens skibet sejlede gennem Panamakanalen. Der skulle efter sigende have været 2.000-3.000 gæster om bord på skibet

Share.

About Author

Comments are closed.