Fornyer Explorer of the Seas for 750 millioner

0

Krydstogtselskabet Royal Caribbean renoverer skibet Explorer of the Seas for næsten en milliard kroner og møder dermed sommeren 2020 i Europa med to istandsatte skibe.

Nogle uger efter at Royal Caribbean (RCL) annoncerede, at skibet Allure of the Seas bliver renoveret for godt 1 milliard kroner, oplyser de nu, at Explorer of the Seas også får en total makeover til en værdi for ca. 750 millioner kroner.

– Vi glæder os meget over at kunne tilbyde bedre og flere aktiviteter, restauranter og barer. Vores mål er, at både Explorer of the Seas og Allure of the Seas skal give cruise-gæsterne den ultimative sommerferie i Europa, siger Nordisk direktør i Royal Caribbean, Geir Kronbæck.

Explorer of the Seas har flere børnevenlige specialområder til teenagere og små børn med flere forskellige aktiviteter. Ombord bliver der bygget et nyt ”The Perfect Storm”, som er en blanding af vandrutschebaner, der strækker sig over tre etager. Også bassinområdet bliver bygget om i resort-stil med The Lime & Coconut Bar i midten.

Nordisk direktør i Royal Caribbean, Geir Kronbæck. (Foto: RCL)

Krydstogtskibet giver også voksne og børn i alle aldre muligheder for at lave forskellige aktiviteter som for eksempel med deres surfe-simulator og sportsdæk, hvor der vil være fodbold- volleyball og basketballbaner, klatrevæg og minigolf.

– Jeg tror, gæsterne vil få sig en ”wow-oplevelse” ombord. Bassinområdet i resort-stil er min favorit. Her er der både daybeds, hængekøjer, og solsenge. Det bliver et herligt område, hvor alle kan slappe af – uanset præferencer, siger Geir Kronbæck.

Når det kommer til restauranter og barer, er der en masse nye ting at vælge imellem. Der vil være asiatisk mad på restauranten Izumi og bøffer på “Chops Grille American steakhouse”. Playmakers Sports Bar & Arcade viser live sport fra hele verden, og kaffeelskeren kan nyde deres Starbucks.

Det totalrenoverede skib lægger ud med en tur fra Rom den 7. maj og fortsætter i sommeren med 7 og 9-nætters cruises i Italien og ved de græske øer fra Santorini til Mykonos og Kreta.

Explorer er det fjerde skib i Voyager-klassen, der bliver totalrenoveret som en del af ”Royal Amplified-programmet”. I alt 10 skibe skal totalrenoveres over fire år. Det samlede budget er på op til 1 milliard dollar – eller 6,8 milliarder kroner.

 

Share.

About Author

Comments are closed.