Bravo Tours sætter sejl mod hele verden

0

Bravo Tours åbner nu op for krydstogtsmuligheder i hele verden i et nyt samarbejde med krydstogtselskabet Royal Caribbean.

Danskerne ser sig mere varme på krydstogter, der ifølge Bravo Tours er blandt de hurtigst voksende ferieformer i verden. Rejsebureauet har i flere år givet danskerne mulighed for at nyde ferien om bord på et krydstogtsskib, men nu sætter de alle sejl ind og åbner op for alverdens i ruter i samarbejde med krydstogsselskabet Royal Caribbean.

Indtil nu har Bravo Tours’ administrerende direktør, Peder Hornshøj, håndplukket en række krydstogter, som selskabets kunder kan vælge imellem. Men nu kan de vælge blandt krydstogter i hele verden. De vælger altså selv, om de helst vil cruise i Caribien, Middelhavet eller sågar ved Alaska.

– Det giver vores gæster friheden og fleksibiliteten til selv at vælge. Nu kan de drømme og rejse på krydstogt lige derhen, de vil, og ikke mindst når det passer dem bedst. Omvendt hjælper vi dem selvfølgelig gerne med at vælge rigtig, vi kan svare på deres spørgsmål, og vi kan sammensætte rejsen, som de ønsker det med fly og hotel før og efter selve krydstogtet, siger Peder Hornshøj, der er adm. direktør i Bravo Tours.

Han fortæller i pressemeddelelsen, at han har store forventninger til efterspørgslen på krydstogter og særligt til ruterne ud fra Caribien – Miami og Fort Lauderdale – hvor gæsterne nu også kan vælge helt korte krydstogter på 3 nætter.

Efter det nye samarbejde med Royal Caribbean tilbyder Bravo Tours nu krydstogter til mere end 270 forskellige rejsemål i 72 forskellige lande fordelt på seks forskellige kontinenter.

Share.

About Author

Comments are closed.